DET SIGER MINE KUNDER  OM MIG!!

HVAD SIGER MINE KUNDER

Et udpluk af mine kunders tilkendegivelser:

I 2024 havde jeg den vidunderlige oplevelse at deltage i en spirituel reading hos Pernille. Jeg kan ærligt sige, at det var en meget givende oplevelse. Pernille udstråler en dyb varme og empati, der straks fik mig til at føle mig velkommen og tryg. Hendes dedikation til at hjælpe andre mennesker er tydelig, og hendes passion for sit arbejde er smittende. Under vores samtale formåede Pernille at åbne mine øjne for en helt ny dimension af mine egne følelser og tanker. Jeg gik ind til sessionen uden forventninger, men blev overvældet af den indsigt, hun formåede at give mig. Hun hjalp mig til at identificere en indre blokering, som jeg havde. Det var en næsten magisk oplevelse at føle den byrde lette fra mine skuldre og se tingene i et nyt lys. Jeg er dybt taknemmelig for den tid, jeg tilbragte med Pernille, og jeg kan varmt anbefale hende til alle, der søger klarhed, forståelse og healing.
Charlotte
Hvis du har brug for en ’kalibrering’ af dit indre kompas, kan jeg varmt anbefale en session eller et forløb hos Pernille. Hendes både kloge, nysgerrige og empatiske tilgang giver et behageligt forløb med mange aha-oplevelser, så man går derfra meget skarpere på egne værdier, behov og handlemuligheder. Jeg fik både en afklaring omkring min egen situation og konkrete redskaber med hjem, som jeg straks kunne tage i brug. Efter min session hos Pernille var det som om flere ’brikker’ faldt på plads i mit liv.
Amalie
Jeg har haft en rigtig fin clairvoyant healings session i Pernilles trygge rum. Fysisk har jeg nydt at være i Pernilles hyggelige rum med varme tæpper, lyst og lækkert interiør, dejlig musik og rolig og behagelig stemning. Jeg oplevede en kærlig omsorg. Jeg fornemmede også, at Pernille straks "så" mig, og følte mig støttet og holdt hele vejen. Der kom nogle interessante og brugbare budskaber, som Pernille bragte videre til mig - efterfulgt at hendes gode spørgsmål, som tog os videre.  Jeg ankom med et tungt sind, som budskaberne bekræftede. Jeg gik derfra med et lettet sind, med fornyet håb og lyse udsigter. Jeg fik en øjenåbner og oplevede, at Pernilles professionelle erfaring med samtale med mennesker, smeltede så fint sammen med budskaberne. Jeg skal snart besøge Pernille igen og få denne gave med mig..
Dorthe S.
Igennem mit liv har jeg adskillige gange modtaget Nada øreakupunktur, men jeg har til dato ikke tilnærmelsesvis oplevet et niveau som Pernilles. Jeg er selv uddannet indenfor det spirituelle og kan virkelig mærke Pernille spirituelle evner også benyttet sammen med Nada. Hun er exceptionel kompetent indenfor både Nada og det Spirituelle. Denne kombination synes jeg gør hendes ydelse ekstremt speciel, unik og enormt effektiv. Hendes lokale er spækket til randen af healende, opløftende energi, så jeg altid er kommet derfra fornyet, opløftet på alle parametre og i alignment. Hun fjerner blokeringer og skaber flow i min energi. Derudover kan man ikke andet end at føle sig tryg og hjemme i hendes nærvær. Hun er et så favnende, smilende og godt menneske. Jeg er så ualmindeligt taknemmelig for at jeg har fundet Pernille og kommer aldrig til at gå eller anbefale andre. Mine allervarmeste og bedste anbefalinger herfra –
Liv
Jeg har været så heldig, at jeg hele 2 gange har siddet hos Pernille og fået de skønneste og mest dybfølte beskeder. Man føler sig i den grad godt tilpas i Pernilles selskab, da hun er så omsorgsfuld og opmærksom. Jeg kan kun anbefale andre at komme til en seance hos hende.
Michella
Jeg kan varmt anbefale et forløb hos Pernille. Hun har en evne til hurtigt at finde ind til kernen af problemstillingen. Gøre det umulige enkelt og håndterbart. Nedbryde barriere og skabe klarhed, så fokus opretholdes henimod målet.
Charlotte J.W.
Tak for en virkelig fantastisk session, det var helt fantastisk! Det hele gav så god mening, og gav mig lige præcis det klarsyn, jeg havde brug for.  Mange varme hilsner Anne Sofie
Anne Sofie
Kære Pernille, tak for en dejlig oplevelse hos dig i dag. Du er varm og imødekommende og jeg fik hurtigt tillid til dig. Gik derfra med en stor taknemlighed og værktøj til at komme videre med det jeg kæmper med. De varmeste anbefalinger fra mig 
Sanne F.
Din coaching er bare spot on, krydret med flere teoretiske vinkler. Det hele giver så god mening og en befriende AHA-oplevelse. Det er opløftende og energifyldt, når jeg får lov til at se tingene i et helt nyt perspektiv. Du er virkelig prof.
Helle Hammer Witthøfft
Oversygeplejerske Kirurgisk afdeling Sjællands Universitetshospital
Mine erfaringer med Pernille som coach er, at man bliver til et mere struktureret menneske, samt ens overskud og gå-på mod stiger helt vildt. Vi drømmer jo alle om den der magiske pille man kan tage for at man komme i bedre form, tabe sig, blive klogere eller hvad man nu ønsker sig. Hvis man er klar til at arbejde med sig selv og med Pernille, er det nok det tætteste man kommer på den magiske pille
ANDREAS BJERREGÅRD
Styrmand i den danske flåde
Jeg har netop haft sidste ledercoaching session hos Pernille som er min ledercoach. Da jeg startede mit forløb for to måneder siden, var jeg i et job som leder hvor jeg ikke kunne stille spørgsmål og krav. Jeg følte at jeg skulle adlyde ordrer. Mine sessioner hos Pernille har fået mig til at genopdage hvad jeg er værd! Hvilket har resulteret i, at jeg har sagt mn stilling op og fundet et andet lederjob med plads til store armbevægelser. Jeg anbefaler et ledercoachingforløb hos Pernille, for at genfinde sit værd, respekten for sig selv og sin egen udvikling.
TRINE DIDDE KNUDSEN
Butikschef
Pernille er super grundig, kærlig og nærværende - man kan tydeligt mærke at hun brænder for at coache og har hjertet med sig hver gang. Hun har styr på det hun laver og forstår at holde fokus og “lyse” på det essentielle i samtalerne. Jeg er kommet i kontakt med Pernille tre år efter min skilsmisse - og var midt i en livskrise over at ende i dårlige kærlighedsrelationer, manglende tro på at kunne lykkedes og en voksende ensomhedsfølelse i de menneskelige relationer jeg havde - jeg savnede nærvær og glæde i min hverdag. Samtalerne med Pernille har givet mig en klarhed over hvorfor jeg har det sådan og hvorfor jeg ikke kan lykkedes med mine drømme. Jeg har fundet frem til en større glæde og tro på mig selv og syntes her efter fire samtaler at jeg har flyttet mig til et rart sted - et sted hvor jeg mere og mere holder af mig selv som menneske og tør tro på det der er rigtigt for mig. Jeg er sikker på at det også viser sig at bære frugt i både kærlighed, venskab og generel livskvalitet for mig. De bedste og varmeste anbefalinger fra mig.
CHARLOTTE
Da jeg startede hos Pernille, havde jeg ofte uheldige og unødige konflikter og sammenstød med kollegaer og ledere, og var nået til et punkt hvor jeg enten skulle stoppe i mit job eller også gøre noget direkte ved min vrede. Det fyldte alt for meget i min hverdag samtidig med, at det drænede mig for al min energi, så fritiden også ”forsvandt” på grund af det. Pernille fandt hurtigt frem til kernen og udløseren i min vrede, og jeg fik hurtigt en række værktøjer med mig, som løbende blev prøvet af og efterfølgende snakket igennem ift. hvordan de virkede og hvordan de kunne bruges bedre eller anderledes. Pernille har en fantastisk evne til at fange selv de mindste detaljer når man snakker med hende og hun griber ting man ikke selv havde set og får dem vendt, så man bedre kan se, hvad der ligger dybere bag ens egne handlinger. Og med en klarhed over hvad det er der sker, lærte jeg også med de nye værktøjer at håndtere de trælse situationer på en helt anden måde, hvor jeg ”vandt” at det ikke kom til konflikt eller bare tæt på konflikt. Jeg var noget skeptisk inden jeg startede, men det blev hurtigt gjort til skamme da vi først kom i gang! I dag fylder det ikke mere, men jeg griber mig stadig i at tænke ”sådan havde jeg ikke reageret for et halvt år siden” og det er megafedt, og har givet en helt anden fred i hverdagen.
JACOB KAMSTRUP
Projektleder byggebgranchen
Efter hver enkelt session hos dig, mærkede jeg en lettelse, og en større og større indsigt i, hvad der ville være bedst for mig. At få lov til at tale med en så aktiv lytter som dig, gjorde at jeg for hver gang oplevede at komme længere ned i de dybere lag af en forståelse for egne reaktionsmønstre og en forståelse for hvilken vej jeg så mig selv bevæge mig hen ad. Det var ikke altid at jeg efterfølgende var 100% sikker, men klarheden ændrede sig og netop indsigten i egne behov og ønsker, gjorde at den nye dør ikke kun stod på klem, men åbnede sig op for et helt nyt eventyr. Jeg vil til hver en tid anbefale, at har man tid og har brug for indsigt i egne ønsker, behov og ændringerne i f.eks. arbejdsforhold og udfordringer, så er du en vidunderlig knalddygtig ledercoach til at hjælpe med en sådan proces. Tusind tak for de mange fantastiske stunder med dybdegående spørgsmål som gav klarhed over eget ansvar og valg for fremtidens mange spændende veje at starte rejsen på.
Laila Stege
Institutionsleder Jægerhuset