Mini-kursus

Sådan undgår du at miste dig selv, næste gang du bliver forelsket

Et mini-kursus til dig, der gerne vil åbne dig for kærligheden igen – uden at forlade dig selv.


Ja tak — giv mig adgang Åbner tirsdag 6. oktober kl. 19

179 kr. · introduktionspris til og med 19. oktober

247 kr. · adgang med det samme

Mini-kurset på computer, tablet og telefon: lydfiler, workbook og huskekort

Du må gerne elske – uden at svigte dig selv.

Du kan sagtens være stærk, selvstændig og have styr på dit liv – og alligevel opleve, at noget forandrer sig i dig, når du bliver forelsket.

Måske bliver du mere forstående. Tager mere ansvar. Holder igen med det, du egentlig mener. Eller bliver mere optaget af, om han vælger dig, end af om du egentlig selv ønsker at vælge ham.

Det her mini-kursus hjælper dig med at forstå, hvad der sker inde i dig – så du kan begynde at få dig selv med, næste gang relationen betyder noget for dig.

Introduktionspris Pris
179 kr.
247 kr.
Normalpris 247 kr.
Introduktionsprisen gælder fra tirsdag den 6. oktober kl. 19 til og med mandag den 19. oktober.

Du får adgang til:

  • 4 korte lydfiler, der guider dig gennem hele rejsen
  • En workbook med refleksioner og konkrete øvelser
  • Et bonus-huskekort, du kan gemme på din telefon
  • Din egen lille vej fra at FORSTÅ, hvad der sker → STOLE på dig selv → GENKENDE dine signaler → BLIVE i dig selv
Ja tak — giv mig adgang Åbner tirsdag 6. oktober kl. 19

Der er ikke noget, du skal nå.

Hvad får du?


Du forstår, hvorfor du kan miste dig selv, når du bliver forelsket

Så du kan begynde at se dine reaktioner med forståelse frem for at tænke, at der er noget galt med dig.

Du får øje på det mønster, der får dig til at tilsidesætte dig selv

Du bliver konkret på, om du fx tilpasser dig, bliver ekstra forstående, tager overansvar, holder dine behov tilbage eller forsøger at få relationen til at fungere.

Du lærer at genkende dine tidlige signaler

Så du kan opdage, når du begynder at tvivle på dig selv, præstere eller blive mere optaget af, om han vælger dig, end af om du selv vælger ham.

Du lærer at lytte mere til dine egne behov og ønsker

Du får konkrete spørgsmål og øvelser, der hjælper dig med at mærke: Hvad føler jeg? Hvad har jeg brug for? Hvad har jeg egentlig lyst til?

Du får konkrete redskaber til at være dig selv i relationen

Du får hjælp til at udtrykke dine behov, sige fra og være uenig – også når det føles sårbart, og du bagefter bliver bange for, om du har skubbet ham væk.

Du bliver bedre til at blive hos dig selv, når relationen begynder at betyde noget

Ikke ved aldrig at blive bange eller tvivle, men ved at opdage, når dit gamle mønster begynder at tage over – så du lærer at få dig selv med igen.


”Da jeg startede mit forløb, havde jeg mistet troen på mig selv og min egen dømmekraft. Jeg havde svært ved at navigere i mine følelser, sætte grænser og stole på min intuition. Pernille har givet mig redskaber, som har ændret langt mere, end jeg havde forestillet mig. Hun har hjulpet mig med at tage kontrollen tilbage, forstå mine mønstre og navigere i mine følelser i stedet for at blive styret af dem. Jeg har genfundet troen på mig selv, lært at sætte sunde grænser og mærker igen glæde, nysgerrighed og lysten til at bygge nye drømme.”

Hvorfor mig?


Pernille Fonnesbech-Sandberg

”Jeg tror ikke på, at der er noget galt med os, når vi gentager et mønster. Jeg tror på, at der er en grund til, at vi reagerer, som vi gør – og at noget kan forandre sig, når vi først forstår det.”

Pernille Fonnesbech-Sandberg

Jeg har arbejdet med mennesker, relationer og professionelle samtaler i mere end 30 år. Jeg er uddannet socialrådgiver og har videreuddannet mig inden for blandt andet ledelse, stress- og ledelsescoaching samt NLP. Gennem årene har jeg arbejdet tæt med mennesker i mange forskellige – og også meget svære – livssituationer.

I dag er jeg mentaltræner og specialiseret i at hjælpe kvinder med at forstå de mønstre, der får dem til at miste sig selv. Igennem årene har jeg fået et dybt indblik i, hvordan vi som mennesker kan blive formet af mønstre som vi kommer til at leve efter, i vores forsøg på at skabe tryghed, håndtere det svære og få livet til at hænge sammen.

Min særlige styrke er at få øje på den brik, du måske ikke selv har kunnet få øje på – den, der får det hele til at give mening. For når den brik falder på plads, kan det pludselig give mening, hvorfor du reagerer, som du gør – og så bliver det muligt at begynde at gøre noget andet.

Det her er ikke endnu et kursus om, hvordan du skal være i kærlighed


Måske ved du allerede godt, at du skal mærke dine behov og sætte grænser.

Det svære er ofte ikke at vide, hvad du burde gøre.

Det svære er at opdage det øjeblik, hvor du bliver bange for at miste – og dit gamle mønster begynder at tage over.

Det er dét, vi arbejder med her.

Du skal heller ikke gennemgå hele din historie eller grave i alt muligt gammelt.

Det her er et første, overskueligt skridt:

At forstå, hvad der sker.
At få øje på dit mønster.
At genkende dine signaler.
Og begynde at blive hos dig selv.

Måske tænker du også …


“Jeg har prøvet så meget før – hvorfor skulle det her være anderledes?”

Fordi det her ikke handler om at få endnu flere råd om, hvad du bør gøre.

Det handler om at forstå hvad der sker inde i dig, når du bliver bange for at miste, så du kan begynde at opdage det tidligere.

“Men jeg er jo egentlig en stærk kvinde. Hvorfor skulle jeg have brug for det?”

Netop fordi du kan være stærk, handlekraftig og have styr på så meget andet i dit liv.

Kærlighed kan aktivere nogle helt andre sider i os.

Du kan være vant til at klare meget, tage ansvar og få ting til at fungere – og alligevel komme til at tilsidesætte dig selv, når en relation begynder at betyde meget.

“Hvad hvis jeg bliver i tvivl om jeg er skyld i det der sker?”

Det handler ikke om skyld. Og du skal heller ikke på jagt efter fejl hos dig selv.

Dine reaktioner og strategier har haft en grund. Måske har de engang hjulpet dig med at skabe tryghed, undgå konflikt, beskytte dig mod at miste eller mod at føle dig forladt.

Her skal du først og fremmest lære at forstå dig selv bedre – ikke finde fejl ved dig selv.

“Jeg er single. Er det overhovedet relevant for mig nu?”

Ja, måske netop derfor.

Du behøver ikke vente, til du står midt i en ny forelskelse, før du begynder at forstå, hvad der sker med dig.

Du kan begynde nu – så du har dig selv mere med, når kærligheden igen viser sig.

“Kan fire lydfiler og en workbook virkelig gøre en forskel?”

Det her er ikke lavet for at løse alle dine gamle mønstre på fire lydfiler.

Det er lavet for at give dig den første forståelse og de første konkrete redskaber, så du kan begynde at se det, du måske tidligere bare har oplevet som “sådan bliver jeg, når jeg er forelsket”.

For når du kan se dit mønster tydeligere, får du også mulighed for at gøre noget andet.


“Jeg fik mange aha-oplevelser og gik derfra meget skarpere på mine egne værdier, behov og handlemuligheder. Flere brikker faldt på plads i mit liv.”

Måske er det her dit næste lille skridt


Hvis du kan mærke, at du gerne vil åbne dig for kærligheden igen – men ikke har lyst til endnu en gang at miste dig selv undervejs – så er du måske klar til at begynde her.

Du behøver ikke have alle svarene.

Du behøver ikke vide præcis, hvad dit mønster er endnu.

Du skal bare have lyst til at forstå dig selv lidt bedre – og øve dig i at blive hos dig selv, når kærligheden bliver vigtig.

Ja tak — giv mig adgang Åbner tirsdag 6. oktober kl. 19

Åbner tirsdag den 6. oktober kl. 19 · 179 kr. til og med 19. oktober

179 kr. til og med 19. oktober · adgang med det samme · dit eget tempo

247 kr. · adgang med det samme · dit eget tempo

Du kan sagtens være stærk, selvstændig og have styr på dit liv – og alligevel komme til at miste dig selv, når kærligheden begynder at føles vigtig.